english dansk

Havarti
Havarti producerer vi på Mammen Mejeri. Osten er en dansk halvfast løbeost med en tynd skorpe og fedtet konsistens.  Den er fremstillet af komælk og er en fisket ost, hvilket er årsagen til ostens hulstruktur med de mange små, uensartede huller. Anvendes i osteanretninger, sandwich, i pitabrød og på brød.

Danbo
Vores Danbo oste er ligeledes produceret på Mammen Mejeri. Osten kendetegnes ved at være en dansk fast-halvfast løbeost med regelmæssig hulsætning og en tør skorpe.  Den fremstilles af komælk, som opstukken ost. Danboen blev produceret første gang i 1897 af Rasmus Nielsen på Kirkeby Mejeri. I dag er Danbo Danmarks mest producerede ost, og den findes i et hav af forskellige mærker samt i en lang række lagringsgrader.


Danbo fås også med kommen, tidligere kendt som Christian IX. Danbo egner sig godt i osteanretninger, i pitabrød, sandwich og på brød samt i salater.

Samsø
Samsø er en dansk fast løbeost med begrænset hulsætning og en tør, gullig skorpe, Vores Samsø oste producerer vi på på Mammen Mejeri. Osten er en opstukken ost lavet af komælk. Samsø osten er blevet produceret i mange generationer på øen Samsø. Produktionen startede omkring år 1800, hvor danske osteproducenter blev interesserede i at fremstille udenlandske ostetyper til hjemmemarkedet. I 1952 blev navnet Samsø det officielle navn for den Danske Schweizerost.
Samsø oste kan bruges i sauce, fondue, gratin/souffle, omelet, gærbrød, gratinering, pizza, ostebrød, salat, tærtefyld, osteanretning, i pitabrød, sandwich og selvfølgelig på brød.

Mammen Mejeri A/S
Mammen Byvej 32
DK-8850 Bjerringbro
© Mammen Mejeri A/S 2008